Dokument for livet

Henrik Billing

 

Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt

Og aldrig svigtet, hvad i hjertet stod

Selvom jeg er ung og det ej sku’ være slut

ser jeg sammenhæng med det, jeg går imod

 

Ubetydelig er jeg, måske jeg bliver glemt

Men mine idealer vil bestå

Du vil se mig overalt, i et smil så velbekendt

Fra et modent træ, til allermindste strå

 

Skønt tiden er så kort, er mit hjerte fyldt med ro

Og jeg føler glædens vished indeni

Så sig nu til dem alle, at håbet det vil gro

Og vi alle sammen snart skal sættes fri

 

Du vil sikkert frygte, at du har ladt mig bag

På fortidens hav af sorg og savn

Men tro på jeg i stedet, bare’ er stukket af

Og venter jer forude i en havn

 

Skønt tiden er så kort, er mit hjerte fyldt med ro

Og jeg føler glædens vished indeni

Så sig nu til dem alle, at håbet det vil gro

Og vi alle sammen snart skal sættes fri

 

Få nu hende der er min, at se himlens fænomen

Og at stjernerne endnu vil vise sig

Hjælp hende at forstå, jeg er kun en milesten

På hendes lange lykkelige vej

 

Jeg har vandret ad en vej, taget mine frie skridt

Og set dybere, end vejens slagne gang

Må de unge vokse op, med et sind der trives frit

Uden ensidig påvirkning og tvang

 

Skønt tiden er så kort, er mit hjerte fyldt med ro

Og jeg føler glædens vished indeni

Så sig nu til dem alle, at håbet det vil gro

Og vi alle sammen snart skal sættes fri

Kim Malthe-Brunn (1923-1945)

Dokument for livet, er en fortolkning over frihedskæmperen Kim Malthe-Brunns afskedsbrev til hans mor, som han skrev umiddelbart inden han blev henrettet af nazisterne d. 6. april 1945. De tanker og det mod han udtrykker i brevet, er en ultimativ hyldest til friheden. Brevet rummer den smukkeste beskrivelse og indsigt i frihedens inderste væsen. Samtidig magter denne 21-årige unge mand i hans mest alvorlige stund, at indgyde både kærlighed, trøst og håb til såvel datiden, nutiden og fremtiden. Læs han gribende brev på: https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/kims-sidste-brev-inden-henrettelsen