Frit land

Carl Emil Petersen

Solist: Sing Alive Ungdomskor

 

Bølgende bakker

marker, eng og skov

frit land, frit land bestå

dine brødre er borte

dine søstre sover sødt

så du må være stærk og stå ret

 

Ryster du på hånden

ja så vælter det jo ind

over landets grænser

ind i stuen i mit hjem

vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind

frit land, frit for os selv

 

Sommeren var gået,

da jeg rev mig på din torn,

alt det smukkeste gør ondt.

Fra myggestik ved søerne

til trådene i bølgerne,

der brænder hendes ben.

Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind

frit land, frit land, mit sted

 

Tusinde af øjne

de har meninger om alt

og allesammen tror at deres TV taler sandt

jeg skal prøve på at se den lysende idé,

men stregen den må trækkes i det sand

 

Tilgiv mine øjne

de ser kun fra næsen ned

hvordan sku’ jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?

Hele verdens smerte kommer ikke mine ved

frit land, frit land, mit sted

 

Sommeren var gået,

da jeg rev mig på din torn,

alt det smukkeste gør ondt.

Fra myggestik ved søerne

til trådene i bølgerne,

der brænder hendes ben.

Vi skal kaste os i bølgerne der slår mod kysten ind

frit land, frit land, mit sted

frit land, frit land, frihed.

En moderne nationalhymne

’Frit land’ er på kort tid blevet en af nyklassikerne inden for fællessang. Både musik og tekst er skrevet af Carl Emil Petersen, frontfigur og forsanger i det nu hedengangne Ulige Numre, og han giver med Frit land sit bud på en nationalhymne i moderne klæder. Frit land er både en hyldest til og en kritik af Danmark, og teksten åbner for flere tolkningsmuligheder. Carl Emil Petersen har gentagne gange udtalt, at Frit land er opstået ud af en bekymring for den danske medmenneskelighed og solidaritet, som i øjeblikket er sat på prøve. Gennem sin vekslen mellem mol og dur har melodien en melankolsk og eftertænksom klang over sig, der underbygger tekstens komplekse emne.