Man binder os på mund og hånd

Kai Normann Andersen / Poul Henningsen

 

Gribe efter blanke ting

vil hvert et grådigt lille barn.

Binde andre med en ring

gør man som helbefarn’.

Tænk, hvor har man stået tit

og delt et vindues paradis.

Helle, helle det er mit!

Og livet går på samme vis

 

Man binder os på mund og hånd,

med vanens tusind stramme bånd,

og det er besværligt at flagre sig fri.

Vi leger skjul hos en, som ved

at skærme os mod ensomhed

med søde kontrakter vi luller os i.

Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig

var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej.

De ord, vi svor med hånd og mund,

de gælder kun den korte stund,

til glæden er borte og alting forbi.

 

Kærlighed og ægteskab,

hvad kommer de hinanden ved?

Kedsomhedens tomme gab,

til kæben går af led.

Elskov er den vilde blomst:

I gartnerhænder går den ud.

Skærmet får den sin bekomst,

men blomstrer hedt i storm og slud.

 

Man binder os på mund og hånd,

med vanens tusind stramme bånd,

men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.

I alle kærtegn er en flugt

de røde sansers vilde flugt

fra pligternes tvungne fortrampede sti.

Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.

Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.

De ord vi svor med hånd og mund

de gælder kun den svimle stund,

det netop er kysset fra dig jeg ka’ li’.

 

Møde hvad der venter os,

og ingen ve hvordan det går.

Bære skæbnen uden trods,

Hva’ der så forestår.

Glad ved hver en venlighed,

men uden tro, at det blir’ ved.

Søge fred, idet vi ved

at vi har ingen krav på fred.

 

Man binder os på mund og hånd,

men man kan ikke binde ånd,

og ingen er fangne, når tanken er fri.

Vi har en indre fæstning her,

som styrkes i sit eget værd,

når bare vi kæmper for det, vi ka’ li.

Den, som holder sjælen rank, ka’ aldrig bli’e træl.

Ingen ka’ regere det, som vi bestemmer selv.

Det lover vi med hånd og mund,

i mørket før en morgenstund,

at drømmen om frihed blir’ aldrig forbi.

I krig & kærlighed

Sangen 'Man binder os på mund og hånd' har fra første færd haft en enestående historisk betydning, som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden. Den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed, men indeholder et budskab om frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt. PH's første tekstudkast til sangen rummede et mere direkte og utilsløret udfald mod det nazistiske Tyskland. PH blev dog klogt opfordret til at skrive sangen om, så kritikken af nazismen fremstod på et mere underforstået plan. Alligevel mærkede han nazisternes vrede og måtte flygte til Sverige i slutningen af besættelsen.